Anafranil

Hvordan virker det?

Anafranil virker ved at øge mængden af signalstoffer, bl.a. noradrenalin og serotonin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Fejlregulering af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.
Den fulde virkning ved depression kan først forventes efter 2-6 ugers behandling.

Hvad bruges det imod?

Anafranil bruges normalt mod depression og andre depressive lidelser.

Hvordan og hvor meget?

Findes som tabletter á 10 mg og 25 mg samt som injektionsvæske.

TABLETTER - Voksne: Den sædvanlige begyndelsesdosis er 25 mg en til to gange i døgnet, herefter kan dosis øges med 25 mg til 75-150 mg dagligt.
Ældre: Cirka halv dosis.
Injektionsvæske
Injektionsvæske bruges kun på sygehuse, hvor yderligere information kan søges hos personalet.

GRAVIDITET - Må ikke bruges, med mindre lægen anser det for meget nødvendigt.
AMNING - Må ikke bruges, med mindre lægen anser det for meget nødvendigt.

Advarsel! Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Anafranil må ikke bruges ved svigt af hjertefunktionen eller hvis man fornyligt har haft en blodprop i hjertet

Da Anafranil kan fremkalde kramper, bør det bruges med forsigtighed af personer med for eksempel epilepsi.

Desuden må lægemidlet ikke bruges, hvis man har en speciel form for grøn stær (snævervinklet glaukom) eller har vandladningsforstyrrelser.

Nedsat dosis til personer med alvorlige leverlidelser eller binyretumor.

Anafranil skal bruges med forsigtighed ved ubehandlet skizofreni, da symptomerne kan forværres

Mulige bivirkninger

De mest generende bivirkninger ses gerne før effekten mod depressionen indtræder.

Bivirkninger viser sig som mundtørhed, forstoppelse og problemer med vandladning, hvilket især er et problem for mænd med forstørret blærehalskirtel.

Det ses vægtøgning, almindelig forvirring, gener i mave-tarm-kanalen og allergiske reaktioner.

Der kan ses fald i blodtrykket, specielt ved stillingsændring fra siddende eller liggende til stående stilling (ortostatisk hypotension). Dette kan specielt hos ældre medføre risiko for svimmelhedsanfald ved pludselige bevægelser.

Der kan forekomme forstyrrelser i hjerterytmen hos personer med hjertesygdomme.

Der kan endvidere udvikles opstemthed (mani) og forvirring.

Må man samtidig indtage anden medicin?

Hvis man har været i behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression), skal der gå mindst 14 dage, før man begynder behandling med Anafranil.
Man bør ikke behandles med adrenalin og noradrenalin samtidig med behandlingen med Anafranil.
Lægemidlet må ikke tages sammen med tricykliske lægemidler af benzodiazepin-gruppen.

Egne erfaringer

Jeg har selv forsøgt, at gøre brug af Anafranil/Imipramin som jo normalt kan have en positiv virkning på de Kataplektiske anfald, men efter gentagne forsøg har jeg måtte stoppe med medicamentet da jeg bliver meget syg af dem og efter ca. 10 - 14 dage kan jeg ønsker jeg slet ikke at stå ud af sengen.....desværre, for de Kataplektisk anfald er ret hyppige i større eller mindre målestok. Det har endnu ikke været muligt, at finde et tilsvarende medikament som kan hjælpe mig.

Skriv venligst i min Gæstebog så jeg kan se, at du har været her ;)

Retur til Medicinoversigt:click (2221 bytes)

Retur til toppen




Støt vore sponsorer som muliggør dette websted
Copyright © Narkolepsi.dk Mogens Førby 1998 - 2016
Home
Artikler
Leve med Narkolepsi
Faldt i søvn bag rattet
Medicin
Årsagen fundet
Film om Narkolepsi
Interveiws
Gæstebog
DebatForum
Internet Links
Andre  links
E-Mail

Indtast din e-mail
og modtag besked når
siderne opdateres