Diabetes er en fællesbetegnelse for stofskiftesygdomme, hvor omsætningen af
sukker forløber unormalt. Mest almindelig er type 2 diabetes - en sygdom i
eksplosiv vækst, især pga. den øgede forekomst af overvægt og stillesiddende
livsstil i den industrialiserede del af verden.
Omkring 200.000 danskere har fået stillet en diagnose, men man regner med, at
lige så mange har type 2 diabetes uden at være klar over det.
Næsten alle type 2 diabetikere er insulinresistente. Det betyder, at
diabetikeren ikke udnytter den insulin, som kroppen producerer, optimalt. Den
overvægtige type 2 diabetiker har altså tilstrækkelig insulin, men kan ikke
udnytte den, da kroppen er resistent overfor insulinen. Der er altså en
uligevægt mellem insulinproduktionen og udnyttelsen af insulinen. En måde at
behandle type 2 diabetes på er derfor at reducere insulinresistensen og derved
bringe ligevægten tilbage.
GlaxoSmithKline introducerede i 2000 tabletten Avandia® (rosiglitazon), der
betyder at diabetes patienten bliver bedre til at udnytte insulin. I 2004 kom
AvandaMet® (rosiglitazon/metformin), som er en kombination af metformin og
Avandia i én tablet.
GlaxoSmithKlines medicin til behandling af type 2 diabetes:
Avandia® (rosiglitazon)
AvandaMet® (rosiglitazon/metformin)
Læs mere om medicin mod type 2 diabetes
Fakta om type 2 diabetes
Hvorfor er blodsukkeret for højt hos type 2 diabetikere?
Insulin er et hormon, der udskilles fra bugspytkirtlen. Når mad fordøjes,
nedbrydes den til mindre elementer. Et af de vigtigste er druesukker (glukose),
der er en af kroppens væsentligste energikilder. For at glukose kan komme ind i
kroppens celler og blive til energi, skal den hjælpes på vej af insulin. Man kan
opfatte insulin, som en nøgle, der åbner for passagen af glukose ind til
cellerne. Når kroppen ikke kan udnytte insulin effektivt, forbliver en del
glukose i blodbanen, så blodsukkerniveauet bliver for højt. Man udvikler type 2
diabetes.
Type 2 diabetes udvikler sig langsomt og ofte ubemærket med symptomer, der
tit opfattes som alderdomstegn eller almindelig svækkelse.
Symptomer på type 2 diabetes:
træthed
tørst
hyppig vandladning
kløe i skridtet pga. svampeinfektion
krampe og uro i benene
synsforstyrrelser
Et liv med type 2 diabetes
Overvægt og for lidt motion er de væsenligste årsager til type 2 diabetes og
insulinresistens. Det er vigtigt at mindske insulinresistensen. Som diabetiker
kan man gøre dette ved at tabe dig og dyrke regelmæssig motion. Svømning, gå-
eller cykelture i 40 minutter, tre gange om ugen er nok til at opnå en gavnlig
effekt. Nogle type 2 diabetikere, der lige har fået konstateret sygdommen, kan
rent faktisk opleve at sygdommen forsvinder efter vægttab og motion.
Hvis blodsukkerniveauet ikke kan kontrolleres alene ved vægttab og motion,
vil patienten blive tilbudt medicin. Der findes tre hovedkategorier af
tabletbehandlinger, der kan hjælpe type 2 diabetikere. Den ene øger kroppens
produktion af insulin, den anden mindsker kroppens egen produktion af
druesukker. Den sidste gruppe, som Avandia® tilhører, forbedrer kroppens evne
til at udnytte insulin. Ofte kan det være en fordel at benytte to lægemidler for
at øge effekten. AvandaMet® kombinerer to behandlinger, der reducerer kroppens
overproduktion af druesukker og forbedrer kroppens evne til at udnytte insulin.
Fakta om type 2 diabetes
Ved type 2 diabetes er cellernes evne til at
reagere på insulin nedsat, og nogle gange
producerer bugspytkirtlen ikke nok insulin
Ca. 90% af alle diabetikere har type 2
diabetes
Type 2 diabetes rammer især mennesker over 35
år
Ca. 80% af alle type 2 diabetikere er
overvægtige
En sund livsstil kan forebygge type 2
diabetes
Arveligheden er stor for type 2 diabetes:
Søskende og børn af type 2 diabetikere har en
risiko på 30-40% for selv at få sygdommen
Fakta om type 1 diabetes
Ved type 1 diabetes kan bugspytkirtlen næsten
eller slet ikke producere insulin
Ca. 10% af alle diabetikere har type 1
diabetes
Type 1 diabetes rammer især børn og unge
Type 1 diabetes skal behandles med daglige
insulinindsprøjtninger
Man kan ikke forebygge type 1 diabetes
Arveligheden er lille for type 1 diabetes:
Søskende og børn af type 1 diabetikere har en
risiko på 5-6% for selv at få sygdommen
Ansvarsfraskrivelse: Oplysninger på denne hjemmeside erstatter IKKE
professionel lægerådgivning eller -behandling og kan således aldrig danne
udgangspunkt for hverken diagnose eller behandling.
GlaxoSmithKline fraskriver sig ethvert ansvar for skader/gener, som opstår
som følge af brug/misbrug af information på denne hjemmeside. GlaxoSmithKline©
2002 - Alle rettigheder til hjemmesiden forbeholdes GlaxoSmithKline.