Hvad er Narkolepsi

Af Rikke Esbjerg, læge, NetDoktor

Hvad er narkolepsi

Narkolepsi er en sjælden sygdom, hvor man pludselig får en uimodståelig trang til at sove. Folk kan falde i søvn midt i en samtale eller anden aktivitet. Udover søvntrangen er narkolopsi kendt for anfald, hvor alle muskler slappes, så man pludselig kan falde sammen.

Hvor hyppig er narkolepsi

Mellem en halv og én promille af den danske befolkning lider af narkolepsi. Det svarer til et sted mellem 3.000 og 5.000 danskere. Ofte bliver sygdommen overset, fordi omgivelserner og personen selv accepterer tilstanden, som en normal variant af søvnighed, selvom sygdommen faktisk giver store begrænsninger i livet. Narkolepsi findes lige hyppigt blandt mænd og kvinder. Sygdommen viser sig oftest omkring 15-20 års alderen, men kan starte allerede i barndommen.

Hvordan føles narkolepsi

Narkolepsi er kendetegnet ved en række tegn på forstyrrelser i de områder af hjernen, der styrer overgangen mellem vågen tilstand og forskellige typer af søvn.

Søvn-anfald

Ved narkolepsi får man pludselig en uimodståelig trang til at sove. Folk kan falde i søvn midt i en samtale eller et vigtigt møde, hvor raske mennesker aldrig ville falde i søvn. Søvn-anfaldet varer fra få minutter til en halv time, og kan komme flere gange om dagen. Det er karakteristisk at ensformige aktiviteter, som også får almindelig mennesker til at gabe og føle sig søvnige, virker ekstra kraftigt på mennesker med narkolepsi. Det kan derfor være et stort problem for dem at uddanne sig eller passe et arbejde .

Genenerelt øget søvnighed

Udover søvn-anfaldene er mange generet af en permanent søvnighed, som ikke forsvinder selvom de sover i løbet af dagen eller sover ekstra længe om natten. Derfor risikerer mennesker med narkolepsi at blive opfattet som sløve og ugidelige, selvom de ikke kan gøre for deres tilstand.

Katapleksi - Anfald af muskel-slaphed

Mange der lider af narkolepsi oplever også anfald af muskelslaphed (kataplektiske anfald). Ofte er det kun nogle få muskler, som er påvirket og man taber måske, hvad man har i hænderne. I nogle tilfælde kan slapheden dog brede sig til hele kroppen, så man synker man sammen. De kataplektisk anfald varer fra få sekunder til nogle minutter og personen er helt vågen imens. Man kan få anfaldet til at stoppe blot ved at røre ved personen. Oftest kan han eller hun også selv stoppe anfaldet ved at stimulere de muskler, som er ved at blive slappe. Muskelslapheden udløses ofte er ophidselse eller anstrengelse, men også latter og begejstring kan udløse anfaldene. Sport og sex kan også give kataplektiske anfald.

Søvnparalyser - Lammelser mens man sover

Anfaldene af muskelslaphed kan også komme, mens man sover eller når man er lige ved at falde i søvn. Disse anfald kaldes søvn-paralyser og rammer ofte hele kroppen bortset fra øjenmusklerne. Det siger sig selv, at man kan blive meget bange, specielt først gang, man oplever sådan et anfald. Ligesom ved de katapleksi kan anfaldene stoppes ved berøring.

Hallucinationer - Drømmeoplevelser mens man er vågen

I forbindelse med søvn-lammelser, kan man have sanseoplevelser, der virker fuldstændig livagtige (hallucinationer) selvom intet sker. For eksempel virker det som om noget bevæger sig eller man kan høre stemmer i rummet. De fleste opleveler disse hændelser som mareridt.

Hvad skyldes narkolepsi

Narkolepsi skyldes forstyrrelser i de centre i hjernestammen, som kontrollerer, hvornår vi er vågne, og hvornår vi sover. Man kender ikke den præcise mekanisme, men det er sandsynligt at problemet har at gøre med styring af REM-søvnen. Mennesker som lider af narkolepsi, går nemlig meget hurtigt fra vågen tilstand over i REM-søvn. Under REM-søvnen mister alle mennesker deres muskelkraft, på samme måde som en person med katapleksi kan gøre det, mens han er vågen. Men almindelig mennesker mærker normalt slet ikke, at deres muskler er fuldstændig slappe, mens de sover REM-søvn. I sjældne tilfælde kan almindelig mennesker dog vågne op i denne fase og opleve, at de slet ikke kan bevæge sig.

Man ved ikke hvorfor nogle mennesker lider af narkolepsi. Men sygdommen er hyppig I nogle familier og der er sandsynligvis en sammenhæng mellem visse vævstyper og risikoen for at få narkolepsi.

Hvordan stilles diagnosen

Ofte kan lægen stille diagnosen, hvis man har de klassiske tegn på narkolepsi. Den endelige diagnose stilles i et søvnlaboratorium: Her undersøger man, hvor hurtigt personen falder i søvn og hvor hurtigt han eller hun går fra dyb almindelig søvn over I REM-fasen. Normalt går man først ind i dette søvnstadie efter 90-120 minutter, men mennesker med narkolepsi når REM-stadiet indenfor en 15-30 minutter.

Udsigt for fremtiden

Narkolepsi kan ikke helbredes, men medicinsk behandling kan hjælpe meget. Det er en specialist-opgave at behandle, så det er vigtigt at blive henvist til en hospitalsafdeling, hvor man kan stille den rigtige diagnose og sætte behandling igang.

Behandling

Central-stimulerende medicinMidler der stimulerer centralnervesy-stemet, virker især på søvnigheden men kan også et dæmpe de kataplektiske anfald. Et nyt stof, som hedder Modiodal, ser ud til at have færre bivirkninger end de klassiske stoffer som ritalin og amfetamin.

Tricykliske antidepressiva dæmper muskelslaphed, hallucinationer og søvn-lammelser godt. Oftest bruger man anafranil i små doser fordelt ud over dagen.

Skriv venligst i min Gæstebog så jeg kan se, at du har været her ;)

Retur til Artikeloversigt:click (2221 bytes)

Retur til toppen



Støt vore sponsorer som muliggør dette websted
Copyright © Narkolepsi.dk Mogens Førby 1998 - 2016
 Home
 Artikler
 Dansk Narkolepsi Forening
 Diabetes
 Dr.Gordon Wildschiødtz
 Faldt i søvn bag rattet
 Film om Narkolepsi
 Gæstebog
 Hjertet
 Hvordan Narkolepsi opleves
 Interveiws
 Leve med Narkolepsi
 Links
 Udenlandske links
 Medicin
 Søvnapnø
 Årsagen fundet