Sensation

Årsagen til Narkolepsi er fundet

I 1998 kom der ved et tilfælde et vigtigt kæmpeskridt hen imod forståelsen af søvnen og dermed også af årsagen til narkolepsi. Der blev påvist et stof i hjernen, OREXIN et stof i hjernen som vedligeholder balancen for søvn og opvågnen, så nu kan vi kun vente på, at der bliver produceret et stof som kan erstatte dette stof for så kan vi igen få et normalt liv!! Stoffet kaldes også hypocretin. Det dannes i et lille område i hjernen i hypotalamus

Det dannes i cellerne i denne hjernedel og bruges som kemisk regulatorsubstans. Det påvirker andre dele af hjernen - specielt de dele, der har betydning for, at vi kan holde os vågne.

Hos narkolepsipatienter har man påvist et tydeligt nedsat indhold af hypocretin i rygmarvsvæsken, som er identisk med hjernevæsken. Ved andre sygdomme i hjernen er hypocretinindholdet derimod som regel normalt.

Man har desuden ved visse hunderacer set arvelige tilfælde med et narkolepsi-lignende billede, og hos disse hunde mangler hypocretin i hypotalamus og i hjernevæsken. Der er endvidere påvist en mutation i genet, der har betydning for hypocretin-funktionen.

Hos genmanipulerede mus har man kunstigt skabt en tilsvarende mutation og dermed skabt en narkolepsimus, som også har en mangel på hypocretin. Man kan således konkludere, at mangel på stoffet hypocretin, der dannes i hypotalamus, kan være den egentlige årsag til, at man får narkolepsi.

Næste spørgsmål er så, hvorfor nogle personer mangler dette stof? Det mulige svar på dette spørgsmål skal man søge via nogle omveje. Man kan se, at de fleste patienter, mere end 85 procent, med narkolepsi har en bestemt vævstype.

Denne vævstype kan også ses hos 12-38 procent af normalpersoner, der ikke har tegn på narkolepsi, så det er ikke nok at have denne vævstype. Der skal noget andet til, formentlig noget udefrakommende.

Man ved, at visse sygdomme er knyttet til bestemte vævstyper. Det gælder for eksempel dissemineret sklerose, type 1-sukkersyge, leddegigt, struma (Basedows sygdom ) med flere. Fælles for disse sygdomme er, at de er autoimmune.

Det vil sige, at de skyldes, at organismen selv danner antistoffer mod dele af vores organisme, så der opstår sygdom, når antistofferne har sat deres angreb ind.

Formentlig blev antistofferne oprindeligt dannet for at bekæmpe en infektion i kroppen, men antistofferne tager fejl og angriber vores eget væv og giver anledning til en sygdom, der afhænger af, hvilket organ eller celletype der er blevet angrebet.

På samme måde kan man mistænke, at et antistof dannet i vores krop begynder at angribe de celler i hypotalamus, der danner hypocretin.

Det skal dog anføres, at man hidtil ikke har kunnet påvise disse antistoffer, men med en mere forfinet teknik er det muligt, at dette kan ske fremover.

Indtil dette sker, kan vi ikke forebygge sygdommen, og vi kan heller ikke i dag kunstigt tilføre hypocretin for eksempel som tabletter, fordi stoffet ikke kan gå igennem den barriere, der er mellem blod og hjerne (blod- og hjernebarrieren).

Indtil videre må behandlingen derfor indskrænkes til tabletter, der stimulerer hjernen, således at patienten bedre kan holde sig vågen.

Behandlingen består primært af en af to forskellige slags tabletter. Ritalin er en videreudvikling af amfetamin, som man benyttede i de første årtier, man kendte til sygdommen.

Ritalin er med til at forebygge søvnanfald. De virker kun i cirka tre-fire timer, hvorfor man skal tage dem tre-fire gange i løbet af dagen for at få en sammenhængende effekt dagen igennem.

De kan give bivirkninger i form af øget irritabilitet, let rysten på hænderne og lidt pulsøgning, men giver ingen eller kun lidt øgning af blodtrykket. I sjældne tilfælde udvikler narkolepsi-patienterne afhængighed og må have en større dosis for at opnå samme effekt og kan få abstinenssymptomer ved pludseligt ophør af behandlingen efter længere tids forbrug.

Læs mere på: http://www.bbc.co.uk/science/horizon/2003/narcolepsy.shtml

som er fra den udsendelse om Narkolepsi som i august 2004 blev vist på DR2

Skriv venligst i min Gæstebog så jeg kan se, at du har været her ;)

Retur til Artikeloversigt: click (2221 bytes)

Retur til toppen
Støt vore sponsorer som muliggør dette websted
Copyright © Narkolepsi.dk Mogens Førby 1998 - 2016
 Home
 Artikler
 Dansk Narkolepsi Forening
 Diabetes
 Dr.Gordon Wildschiødtz
 Faldt i søvn bag rattet
 Film om Narkolepsi
 Gæstebog
 Hjertet
 Hvordan Narkolepsi opleves
 Interveiws
 Leve med Narkolepsi
 Links
 Udenlandske links
 Medicin
 Søvnapnø
 Årsagen fundet