Søvnapnø

 


Folk med Narkolepsi har større risiko for også at Søvnapnø, hvilket også er sket for mig. Pga. mit store Ritalinforbrug ville man fra lægelig side godt have en bekræftigelse på, at doseringen nu også var rigtig idet langt overskred den maksimale dosering på 80 mg Ritalin daglig som producenten anbefalede og derfor blev jeg i slutningen af maj i år indlagt på søvnlaboratoriet i Kiel (jeg er jo bosat i  Flensborg, så derfor Kiel) i 3 dage.

Til min store overraskelse kom de allerede dagen efter første nats søvn og fortalte mig, at jeg havde fået Søvnapnø og det blev så aftalt, at jeg skulle komme igen efter nogle måneder for at få en CPAP udleveret.

 

Den hjælper - øh, jamen er det nu min Narkolepsi eller Søvnapnø som gør mig træt i det daglige eller gør at jeg ikke kan sove om natten???? - ja, det har samt lægerne temmelig svært ved, at finde ud af, men som sagt fik jeg en CPAP med hjem.

 

Det fungerer også ganske udmærket, men ikke helt med det resultat som forventet!! Den er effektiv ved brug når jeg sover, MEN da jeg sjældent sover mere end 1½ - 2 timer ad gangen om natten sker der det, at CPAPén som er effektiv når jeg sover og giver en bedre søvn så har gjort, at jeg nu efter 1½ - 2 timers søvn er LYSVÅGEN - og det er just ikke særlig hensigtsmæssigt om natten når klokken nærmere sig 02.00 - 02.30 og man så  er lysvågen et par timer, hvorefter man så kan gå iseng igen og historien så gentager sig.....med det resultat, at jeg faktisk er mere træt og søvnig om morgenen end inden jeg begyndte at bruge CPAP!!

 

Det er efterhånden ikke sjældent, at jeg nu skal hen og sove dobbelt så mange gange i løbet af dagen end tidligere. Disse soveperioder er sjældent af længere varighed en ca. 5 minutter og med brug af CPAPén er jeg så igen frisk efter disse få minutter, men hvad hjælper det når jeg så skal hen og sove igen i løbet af ca. 1 time....

 

Hvad der skal ske fremover med CPAP ´én ved jeg ikke, men jeg skal ned på søvnlaboratoriet igen i begyndelsen af december og så må vi se hvad der sker.

 

På baggrund af mine erfaringer med CPAP indtil nu, kan jeg ikke sige at det er en god ide for narkoleptikere, men på den anden side så skal du tage imod den hvis det viser sig at du også har både Narkolepsi og Søvnapnø for der er jo som bekendt ikke 2 personer som er ens.

 

Nedenfor kan du læse lidt om Søvnapnø og hvis du vil vide mere så gå ind på Søvnapnøforeningens hjemmeside: http://www.snorker.dk/

 

Ca 75.000 danskere har sygdommen, men kun de færreste er under behandling for det. Det er først blevet rigtig anerkendt inden for de seneste år. Den kan have mange årsager, og behandlingen er for de fleste voksne en ansigtsmaske, der stopper pauserne i vejrtrækningen. Søvnapnø har været kendt i mange år, men indtil cirka 2002 var det svært at blive undersøgt og behandlet for sygdommen. Men i de seneste år er mulighederne for diagnostik og behandling blevet bedre i Danmark. Dels fordi sygdommen er blevet mere anerkendt, og dels fordi der er der sat fokus på den via ventetidsgarantien.

 

Apnø betyder vejrtrækningspause, og søvnapnø er en sygdom, der skyldes, at den øvre luftvej falder helt eller delvis sammen under søvn. Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejen igen og ny apnø opstår. Apnøerne varer oftest mellem 10 og 60 sekunder eller længere. Der kan let opstå mere end 400 apnøer per nat. Forstyrrelserne af søvnen medfører nedsat søvnkvalitet og udtalt træthed med søvnanfald om dagen. Apnøerne medfører fald i iltindhold i blodet og ændringer i hjertets og hjernens blodtryksforhold.

 

Mange årsager

  • Ostruktiv søvnapnø er betinget af årsager som:
  • Overvægt
  • Forandringer i den øvre luftvej såsom forstørrede mandler og polypper (børn), forsnævringer i næsen eller i svælget på grund af tungen, den bløde gane etc.
  • Sygdomme i hjernen, fx apopleksi, skader i rygmarven eller sygdomme i muskler som fx muskelsvind.
  • Nedsat stofskifte eller overforbrug af anabole steroider eller væksthormon.
  • Alkohol og sovemedicin kan forværre obstruktiv søvnapnø.
  • Familiær tilbøjelighed.

Snorken er et symptom


Søvnapnø er meget hyppig. Snorken som er et af de almindelige symptomer på sygdommen. Over 20 pct. af befolkningen snorker, men kun en mindre del har obstruktiv søvnapnø. Både børn og voksne kan have obstruktiv søvnapnø. Blandt de voksne har flere mænd end kvinder søvnapnø. Omkring to til fire pct. af mænd og en til to pct. af kvinder har obstruktiv søvnapnø. Hyppigheden af søvnapnø stiger med alderen.
De hyppigste symptomer er snorken med vejrtrækningspauser, træthed og søvnanfald om dagen, ofte i situationer hvor man ikke ønsker at falde i søvn og undertiden uforklarlig opvågnen. Nogle patienter klager også over øget tilbøjelighed til at skulle lade vandet om natten, moderat koncentrations- og hukommelsesbesvær. Nogle nævner irritabilitet, forstemthed, potensforstyrrelser og smerter i toppen af maven under søvn, hvilket kan skyldes syreopløb i spiserøret.

 

Andre sygdomme lignet søvnapnø

 

  • En række andre sygdomme kan ligne søvnapnø, primært på grund af træthed og søvnighed. Det er bl.a.:
  • Narkolepsi, en sygdom med søvnanfald, anfald med tab af muskelstyrken, øget drømmeaktivitet.
  • Rastløse ben og urolige ben under søvn.
  • Natlige epileptiske anfald.
  • Lungesygdomme som forværres under søvn: kronisk bronchitis, astmatisk bronchitis og astma.
  • Visse neurologiske, medicinske og psykiatriske sygdomme.
  • Stort søvnbehov.

Undersøgelse

 

Hvis der er mistanke om søvnapnø, kan lægen henvise til et søvnlaboratorie eller afdelinger, der har mulighed for at foretage undersøgelser under søvn. Søvn, vejrtrækning og hjerte-forhold undersøges om natten. Undersøgelserne foretages under indlæggelse eller hjemme med ambulant udstyr.

 

Sygdommens forløb

 

  • Snorkere har øget risiko for at udvikle søvnapnø, især hvis de tager på i vægt. Hvis den ikke behandles vil søvnapnøen formentlig fortsætte i mange år. Kun en mindre del forsvinder af sig selv.
  • Mange mennesker lever med tilstanden i årevis. De kompenserer ved at sove om dagen, når det er belejligt.
  • Der er sammenhæng mellem søvnapnø, hjerte-karsygdomme og blodprop i hjernen. Behandling af søvnapnø kan undertiden bedre de øvrige tilstande.

 

Behandling

 

Almindelig snorken uden tegn på søvnapnø og uden væsentlige symptomer om dagen skal almindeligvis ikke behandles. I nogle tilfælde af snorken med ingen eller beskeden søvnapnø kan der eventuelt foretages kirurgisk indgreb fx på den bløde gane eller korrektion af forsnævringer i næsen.

 

Børn med svær snorken eller søvnapnø kan behandles med fjernelse af mandler eller polypper.

 

Den mest anvendte behandling af især voksne er CPAP (continuous positive airway pressure), der er overtryksbehandling givet på en ansigtsmaske der dækker næsen. Behandlingen medfører ophævelse af vejrtrækningspauserne, normalisering af søvnen og bedring af dagfunktionen. Ca. tre fjerdedele af patienterne har gavn af behandlingen. Bivirkningerne er først og fremmest gener ved masken, tåreflåd, tørre slimhinder.

 

Andre behandlingsmuligheder er bl.a. tandskinner, men kun få kan acceptere disse.

 

Gode råd

  • Tab dig, hvis du er overvægtig. Cirka halvdelen af personer med obstruktiv søvnapnø er overvægtige.
  • Vælg sund og regelmæssig levevis.
  • Dyrk regelmæssig motion. Dog ikke sport lige før sengetid.
  • Undgå alkohol før sengetid.
  • Undgå sovemidler – de kan forværre søvnapnø.
  • Undgå rygning.
  • Udsæt ikke børn for passiv rygning. Det kan give snorken, søvnapnø og andre vejrtrækningsforstyrrelser hos børn.

Hvad er CPAP?

Det er den eneste efektive behandlingsmulighed der findes
Behandlingen går ud på, at du skal sove med en næsemaske, der via en elektrisk pumpe laver et lille overtryk i svælget, som derved holdes åbent. Det kaldes CPAP behandling. På den måde får du normal luftpassage i svælget, når du sover, hvilket medfører, at din søvnkvalitet forbedres, så du forhåbentlig føler dig mere frisk i dagtiden.

 

Jeg har selv Søvnapnø og har også CPAP, men da man helst skal sove med masken på i et vist antal sammenhængende timer hver nat har jeg kun et meget begrænset gavn af CPAP da jeg pga. af min narkolepsi, altid vågner efter 2 timers søvn og er derefter vågen i 1 - 2 timer for igen at sove ca. 2 timer og igen vågne efter et par timers søvn så jeg har desværre ingen gavn af apparatet, men til gengæld når det er værst lægger jeg mig ind på sofaen for så ligger jeg på siden og "læner" mig op af sofaryggen og derved har jeg kun problemer med min apnø i bergænset omfang. For andre i samme situation kan sofaen varmt anbefales....

 

Er der andre behandlingsmuligheder?

Forskellige mundskinner, plastre, snorkebøjler mm. er blevet lanceret. Enkelte kan være effektive mod snorken, men yderst sjældent på søvnapnø. Det er ikke en behandlingsform, som det offentlige betaler eller giver tilskud til.

 

Hvor hyppig er Søvnapnø?


Det formodes, at der er ca. 100.000 danskere, som lider af søvnapnø, hvoraf det skønnes, at ca. 50.000 er akut behandlingskrævende.
I dag (2003) er ca. 6000 personer diagnosticeret og sat i behandling med CPAP / BIPAP.